TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Carsten fra Skive vandt DM i Winter Burst

af | Nyheder

Carsten Thrane Christensen fra Skive ramte alle syv vinderheste i Winter Burst-finalen på Axevella, og den 50-årige skibonit kan dermed kalde sig Danmarks bedste Winter Burst-spiller.

Mens de fleste danskere havde travlt med at lægge champagnen på køl og finde bordbomberne frem til den store nytårsfest, havde syv Derby25-spillere i stedet fokus på at sætte de rigtige krydser til deres V75-kupon til finalen i DM i Winter Burst.

Her endte 50-årige Carsten Thrane Christensen fra Skive med at trække det længste strå, da han ramte alle syv vinderheste fra Winter Burst-finalen på Axevalla og dermed kan kalde sig Danmarks bedste Winter Burst-spiller.

– Nu har jeg spillet på trav i mere end 35 år, så jeg kender efterhånden en lille smule til det. Men den her gang har jeg nok bare været mere heldig end de andre, udtaler den nykårede Danmarksmester.

Carsten Thrane Christensen kan samtidig se frem til en tur for to personer til dette års Elitloppet i Sverige, som var førstepræmien til vinderen af DM i Winter Burst.

– Jeg elsker at tage rundt til de store travløb i både Danmark, Sverige og Frankrig, og faktisk plejer jeg også altid at være med til Elitloppet. Så det er da dejligt, at jeg allerede nu har sikret mig en gratis tur, slutter Carsten Thrane Christensen.

Carsten Thrane Christensen kvalificerede sig til DM-finalen i Winter Burst den 26. december, da han som den eneste Derby25-spiller ramte alle syv vinderheste på Solvalla. Nytårsaftensdag gjorde han så gunsten efter på Axevella.

– Der er ingen tvivl om, at konkurrencen har været benhård ved DM i Winter Burst, hvor mange dygtige travspillere har deltaget. Man må dog tage hatten af for Carsten Thrane Christensen, der rammer syv vinderheste både på Solvalla og Axevella. Det er ganske imponerende, og vi er glade for, at vi nu kan sende ham en tur til Elitloppet for at få en uforglemmelig travoplevelse, udtaler Henrik Friis, der er driftsdirektør hos Derby25. 

DM i Winter Burst startede den 23. december og sluttede med finalen d. 31. december i Axevella, hvor der ovenikøbet var multijackpot i V75-spillet. 

(pressemeddelelse fra Derby25)