TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Carat Williams foran Day and Night In

af | Nyheder

Frankrigs bedste 5-årige traver, Carat Williams med David Thomain havde ikke det store besvær med at holde svenske Day and Night In med Johan Untersteiner bag sig i torsdagens Gruppe II-løb, Prix Marcel Laurent på Vincennes.

Carat Williams . Foto Gerard Forni

Carat Williams (Prodigious) , der trænes af Sebastian Guarato gik til start som kæmpefavorit spillet til odds 1,40, og den røde hingst var da også akkurat som suveræn som odds indikerer, at den skulle være.

Fra start var det første den italienske 4-åring, Urlo dei Venti med Enrico Bellei der tog spids fra spor 6, men snart kom Day or Night In med Johan Untersteiner frem og afløste.

Carat Williams var havnet i dødens, men snart kørte David Thomain fremad, og Ubntersteiner slap spidsen uden sværdslag.

De første 600 meter efter 1.09.2.

De første 1100 meter efter 1.11.1, og feltet var nu pænt samlet.

Jerry Riordan-trænede Treasure Kronos med Alexandre Abrivard var nu i dødens, og hun holdt ved indtil et stykke ind i opløbet.

Da Treasure Kronos faldt fra gav det angrebsplads til Day or Night In, der forsøgte at fange Carat Williams, men uden held.

Carat Williams tog sin sjette sejr i træk i 1.11.3a/2100 m, mens Day or Night In blev nummer to i 1.11.4. På tredjepladsen fulgte Urlo dei Venti, også i 1.11.4, mens franske Django Riff med Yoann Lebourgeois  sluttede fint af til fjerdepladsen  i 1.11.5 efter at have siddet næstsidst i feltet undervejs.

Treasure Kronos sluttede på en sjetteplads i 1.11.6.

Der var 54.000 Euro i førstepræmie til Carat Williams og han har nu indtjent 794.240 Euro i karrieren.

Day or Night In fik 30.000 Euro i andenpræmie.