TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Carat Williams bejler til tronen

af | Nyheder

Selv om Prodigious-sønnen Carat Williams i lørdags vandt Criterium des 5 Ans og har vundet sine fem sidste starter, så er det fortsat Ready Cash-sønnen Charly du Noyer, der har vundet flest penge i den franske C-årgang.

Et foreløbigt højdepunkt  i karrieren nåede den røde hingst Carat Williams (Prodigious) i lørdags, da den vandt en sikker sejr i Criterium des 5 Ans – det sidste store klassiske årgangsløb for C-årgangen.

Carat Williams, der trænes af Sebastian Guarato, har udviklet sig fornemt inden for det sidste års tid, og med David Thomain i sulkyen vandt Carat Williams sikkert i 1.13.0/3000 m foran Charley du Noyer (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois i 1.13.2.

Med førstepræmien på 108.000 Euro har Carat Williams nu indtjent 740.240 Euro – cirka 18.000 Euro mindre end Charly du Noyer, der har været årgangens mest vindende heste stort set gennem hele karrieren.

Charly du Noyer, der fik 60.000 Euro for andenpladsen. Har nu tjent 758.590 Euro.

Carat Williams har nu startet 30 gange og har vundet 17 sejre.

Sebastian Guarato lægger ikke skjul på, at Carat Williams nu matches mod Prix d’Amerique 2018 -. Som en anden af staldens heste, en vis Bold Eagle også gør det.