TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Captain Coke vandt med reserverytter

af | Nyheder

Kamilla Plambech er kommet til skade og kunne derfor ikke ride sin egen Captain Coke i montéløbet på Halmstad mandag aften. Men reserven, Elinor Pettersson klarede opgaven flot og vandt.

Et vinderodds på 36,43 fortæller alt om, hvor store chancer spillerne mente, at Anders F. Jensen-trænede Captain Coke (Classic Grand Cru) havde i 3. løb.

Captain Coke ejes af Kamilla Plambech, der også skulle have redet den 7-årige vallak, og modsat i forbindelse med en start for et par måneder siden, hvor Kamilla Plambech blev nægtet indrejse i Sverige ved grænsepassagen, så var Kamilla Plambech i aftes på banen i Halmstad.

-Men hun har slået sig – det er ikke noget alvorligt, men det var derfor hun ikke kunne ride Captain Coke, men hun var med på Halmstad, fortæller Anders F. Jensen.

Nu blev det i stedet Elinor Pettersson med licens på Åby Travet, der overtog ridtet på Captain Coke, og det gjorde hun flot.

Parret sejrede sikkert i 1.16.7/2140 m og fik 30.000 SEK.

Det blev ved den ene danske sejr, men med racing luck kunne King Slayer med Jeppe Juel have vundet 10.løb.

Nu sad parret fast over mål på en tredjeplads bag Mr Mah Can (Maharajah) med Robert Bergh, der var i spids hele vejen.

Mr Mah Can, der i øvrigt har tophoppen Canaka BT som moder, vandt i 1.14.2a/2140 m – King Slayer nummer tre i 1.14.3 – det gav 15.000 SEK i præmie.

På forhånd så Nicole Marsings Catch the Day med Peter Untersteiner ud til at være aftenens bedste danske chance, men den begyndte at melde pas på 700 meter tilbage og sluttede uplaceret.

I alt hentede de dansktrænede heste 57.900 SEK i præmier