TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Candy La Marc stole the show

af | Nyheder

På en meget stærk sidste 500 meter fangede Candy La Marc med Ertk Adielsson længe førende StoletheShow og vandt det traditionsrige Johan Jacobssons Minne 2018.

Med 500 meter tilbage lignede 3-årige StoletheShow med Christoffer Eriksson en sikker vinder af  Johan Jacobssons Minne 2018 på Jägersro med en førstepræmie på 150.000 SEK.

StoletheShow havde taget spids fra start og Christoffer Eiksson havde fået lov til at bestemme temnpoet uhindret.

Candy la Marc med Erik Adielsson havde 20 meter tillæg, men kom egentlig ret hurtigt frem og sad i tredje par udvendigt i feltet.

Men som nævnt – med 500 meter tilbage lignede det StoletheShow.

Feltets anden danske deltager, Donatello Garbo med Thomas Uhrberg forsøgte at nå op til Stoletheshow fra andet par udvendigt, men på opløbshjørnet måtte den se Candy la Marc stryge forbi og ned gennem opløbet åd Scarlet Knidght-datteren sig ind på StoletheShow.

Hvad der lignede en håbløs opgave med 500 meter tilbage blev løst til UG med kryds og slange og Candy la Marc sejrede sikkert i 1.13.1/2160 m. Stole the Show tog andenpladsen i i 1.14.0/2140 m, mens Donatello Garbo tog tredjepladsen i 1.14.3 i kamp med Seven and Seven.

De tre første heste var alle danske – ja, for selv om StoletheShow er registreret i Norge, så er den født og opvokset i Skive hos Torben Hovgaard.

Candy la Marc flankeret af Erik Adielsson og Charlotte Almbjerg. Foto Kanal 75