TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Candy la Marc sad bomfast

af | Nyheder

Lars Marcussens Candy la Marc med Erik Adielsson havde ikke heldet på sin side i Derbystoet på Jägersro.

Ofte er positionen i andet par udvendig god at sidde i.

Det var dog bare ikke tilfældet for Lars Marcussens Candy la Marc med Erik Adielsson i søndagens 7. løb på Jägersro, Derbystoet med en førstepræmie på 1 million kroner.

Candy la Marc kom nemlig til at sidde bomfast i ryggen på den trætte favorit, Vamp Kronos, og gik ubrugt over mål som tredjesidst!

Fra startspor 7 var Candy la Marc med i kampen om føringen, som det imidlertid lykkedes Run Chica Run (Scarlet Knight) med Peter Untersteiner at holde fra spor 1.

Vamp Kronos med Christoffer Eriksson var også godt med, og det betød, at Candy la Marc blev hængende ude i tredje spor rundt i første sving.

PÃ¥ langsiden kørte Erik Adielsson frem og fik dødens pÃ¥ Run Chica Run – de første 500 meter efter 1.08.6.

Herefter blev tempoet taget ud af løbet, og det medførte, at Christoffer Eriksson nu kørte frem i dødens med Vamp Kronos.

Nedad sidste langside kom flere heste i angreb bagfra, og så var Candy la Marc låst i ryggen på Vamp Kronos.

Det kunne dog fortsat have løst sig, hvis Vamp Kronos havde haft flere kræfter, men allerede på opløbshjørnet var det tydeligt, at den havde udspillet sin rolle.

Erik Adielsson kunne bare sidde og ærgre sig over, at han ikke kunne finde nogen angrebsplads og Candy la Marc blev skovlet længere og længere bagud i feltet, og gik over mål som tredjesidst i 1.12.5!

Foran havde Peter Untersteiner helt styr på løbet.

-I opløbssvinget, hvor konkurrenterne var på deres heste, tog Run Chuca Run bare endnu mere fat i linerne. Det var en behagelig situation, sagde Peter Untersteiner, der vandt Derbystoet for tredje gang.

Det blev til dobbeltsejr til Peter Untersteiner, der jo havde ikke færre end fem heste til start i Derbystoet, idet Europhile Am (Gift Kronos) med Jorma Kontio, der sad i vinderhullet hele vejen besatte andenpladsen, foran Mellby Free (Muscle Hill) med Bjørn Goop, der var ude i sjette spor på opløbshjørnet!

Mellby Free nåede akkurat forbi Global Upper Style med Ulf Ohlsson, der også trænes af Peter Untersteiner

Run Chica Run sejrede i 1.12.0a/2140 m og da hun var tilmeldt Premichancen fordobledes førstepræmien til 2 millioner kroner!