TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Candy La Marc er svag favorit

af | Nyheder

Lars Marcussens Candy la Marc med Erik Adielsson kan i eftermiddag sørge for dansk sejr i det traditionsrige Johan Jacobssons Minne, hvor ærespræmien har en værdi af over 200.000 SEK.

Candy la Marc med Erik Adielsson er til start i V75-1, og er fra morgenstunden favorit på 25%, mens 2 That’s Art med Peter Untersteiner er næstfavorit på 17%.

Candy la Marc med Erik AdielssonFoto: Kanal 75

Løbet er et voltestart-løb, og sidst Candy la Marc var ude i den løbsform, sejrede hun sikkert i skive i 1.12.7/2020 m for Birger Jørgensen.

Godt nok har Lars Marcussens guldklump 20 meter tillæg i eftermiddag, men hun har bestemt en stor vinderchance.

Løbets ærespræmie er vurderet til over 200.000 SEK, men det er en vandrepræmie, der skal vindes tre gange af samme ejer for at blive til ejendom.

Og det er endnu ikke sket.

Udover Candy la Marc starter Lindhardt Jensen sin herlige 3-åring, Donatello Garbo med Thomas Uhrberg, men parret har fået det vanskelige spor 5 i volten fra spids.

Donatello Garbo er spillet på 6%.

Thomas Uhrberg har nok en bedre chance med en anden dansktrænet hest, nemlig 12 Turno di Azzurra, der trænes af Steen Juul, og starter i V75.7.

Turno di Azzurra gik glimrende i sin seneste start, hvor den indledte meget dårligt, men sluttede stærkt af til en andenplads.

Turno di Azzurra er glemt af spillerne og kun afkrydset på 2%!

Eftermiddagens hovedløb er Svensk Uppfödningslöppning, hvor Svante Båth starter ikke færre end fire heste – heriblandt favoritten, Bythebook, der kan give sin fader, den amerikanske avlshingst GooGoo GaaGaa et blåt stempel ved sejr.

GooGoo GaaGaa repræsenterer helt andre blodlinjer end de gængse – hans fader er således en pacer-hingst!

Bythebook er favorit på 43% i V75.

Ken Ecce har fået en gæstekøretur bag en af Båths heste, 6 Muscle Valky, som Båth rangerer som nummer tre i sin kvartet.

Muscle Valky er pt afkrydset på 1%.

Ken Ecce har nok større chance for en topplacering i 1. løb, hvor han sidder bag egentrænede 2 Twin Peaks, der er ude på sprint.

Her starter Steen Juul 5 Aqua de Vie med Peter Ingves og Jeppe Juel sidder bag egentrænede 8 Cleo Gammelsbæk.

Baneprogrammet til Jägersro kan downloades på dette link – klik her