Calle Crown slog Hambletonian-vinderen
Danskfødte Calle Crown blev den første, der tilføjede sidste års Hambletonian-vinder Perfect Spirit et nederlag i Europa, da Calle Crown kørt af Christoffer Eriksson vandt en indledende afdeling af Sprintermästaren på Halmstad.
Efter fire sejre i træk – vundet på besnærende vis – var sidste års vinder af The Hambletonian Stake, Perfect Spirit med Ôrjan Kihlström storfavorit til at vinde sin indledende afdeling i Sprintermästaren på Halmstad torsdag aften.
Men det var uden man havde gjort regning med Calle Crown (Great Challenger) opdrættet af søskendeparret Helle og Lene Hjorth.
Calle Crown, som søskendeparret valgte at svenskregistrere, trænes af Tomas Malmqvist, der til aftenens løb havde forsynet den med aluminiumssko forunder og en amerikaner-sulky.
Og da Calle Crown fra spor 1 kunne tage spids for Christoffer Eriksson var meget vundet.
1.09.2/500 m og 1.10.0/1000 m – ja, så blev Perfect Spirit med ôrjan Kihlström aldrig nogen trussel for Calle Crown, der uden de store problemer holdt hele vejen hjem til sejr i ny banerekord for svenskfødte 4-åringer, 1.10.3a/1609 m.
Perfect Spirit nummer to i 1.10.7!!
Ja, så overlegen var Calle Crown!!
-Jeg tror vi vinder finalen, sagde Christoffer Eriksson efter den suveræn sejr.
De to øvrige afdelinger blev vundet af hhv. Hazard Boko med Per Lennartsson I 1.12.5a/1609m og Enterprise med Bjørn Goop i 1.11.9.