TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Calle Crown overraskede på femteplads

af | Nyheder

Great Challenger-sønnen Calle Crown var ikke tillagt de helt store chancer, men sluttede på en femteplads i Prix de Luxembourg og var ikke mindst medvirkende til at 5+spillet gav 120.000 kroner.

Som ventet blev Prix de Luxembourg en let opgave for Jean Michel Bazires nye stjerne-vallak, Elie de Beaufour (Royal Dream), som han bragte til spids med 1000 meter tilbage og let blev der løbet ud.

Elie de Beaufour, der her tog sin sejr nummer 25 i 35 starter, satte ny løbsrekord – og personlig rekord med 1.10.4a/2100 m  – på andenpladsen Alcoy med Christophe Martens i 1.10.5, mens Feliciano i ryg på vinderen var nummer tre i 1.10.6.

Der var hård kamp om de næste pladser, hvor Gareth Boko med Eric Raffin viste sig bedst og akkurat klarede at holde Calle Crown fra livet i kampen om fjerdepladsen. De fik begge noteret 1.10,7.

Der var 5.000 Euro i præmie til Tomas Malmqvist-trænede Calle Crown, der er opdrættet af Helle og Lene Hjorth

Calle Crown stod til 113 gange pengene og var løbets næstmindst spillede hest.

Det var da helt sikkert også Calle Crown på femtepladsen, der sørgede for at gevinsten i 5+-spillet hos DanToto for de fem første heste over mål gav 120.250 kroner.

De fem første i vilkårlig rækkefølge betalte 1.897,50, mens de fire første blot gav 46.50 og de tre første 25,50 kroner.