TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Calle Crown nummer fire på La Capelle

af | 10. jul 2022 | Nyheder

Efter et løb i dødens sluttede Calle Crown med Pierre Vercruysse søndag eftermiddag på en fjerdeplads i sprinterløbet Prix Com de Com de Thierache du Centre på La Capelle.

Løbet er et af de få sprinterløb der udskrives for franske topheste, men der var nu ikke meget fart over feltet i årets udgave.

Philippe Allaires Hohneck (Royal Dream) med Francois Lagadeuc fik spids og fik lov til at bestemme tempoet med Tomas Malmqvist-trænede Calle Crown (Great Challenger) med Pierre Vercruysse i dødens, mens Delia du Pommereux med David Thomain sad i vinderhullet.

Copenhagen Cup-vinderen Mister F Daag med Robin Bakker sad i andet par udvendigt, men blev aldrig sejrsaktuel.

Hohneck kunne vinde sikkert i 1.11.4a/1609 mens Delia du Pommereux blev nummer to i 1.11.6. Ude i banen sluttede Hussard du Landret med Benjamin Robin stærkt af til tredjepladsen i 1.11.9 – samme tid til Calle Crown på fjerdeplads – det gav 8.000 Euro i præmie.

Mister F Daag nummer seks i 1.12.0.

Vinderen Hohneck fik 45.000 Euro i præmie og er nu tæt på at runde millionen i indtjening – han har tjent 998.790 Euro.