Svenske Call Me Keeper er tilbage i Frankrig og starter i eftermiddag på mile-banen i Mesley du Maine vest for Paris.
Efter et ophold hjemme i Sverige, der bl.a. bød på sejr i millionløbet Jämtlands Store Pris, men også på flere galopture, er Call me Keeper atter tilbage i Frankrig.
I eftermiddag starter den i Gran Prix Anjou Maine på mile-banen i Mesley du Maine, der ligger 2.5 times kørsel vest for Paris.

Call me Keeper har vundet sine sidste seks starter i Frankrig. Fortsætter han i eftermiddag?. Foto Kanal 75
Call Me Keeper, der ejes af Stall Zet og trænes af Daniel Redén, har tidligere klaret sig imponerende flot i Frankrig, hvor den har vundet sine sidste seks løb!
Den er da også favorit i eftermiddagens 2. løb med astart klokken 13.47 og hvortil der kan spilles i DanToto.
Pt står Call me Keeper med Franck Nivard til lidt over 3 gange pengene som vinder.
Også Kolgjinis Quick Fix er tilbage i Frankrig og er med i dette løb. Den skal køres af Pierre Vercruysse.