TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Calgary Games kan komme med i Prix de Belgique

af | Nyheder

Frem til mandag morgen var der tvivl om, hvorvidt svenske Calgary Games kunne få plads i det sidste kvalifikationsløb til Prix d’Amerique – Prix de Belgique på søndag, men nu er det sikkert, at den kan komme med.

Efter tre heste, der oprindeligt var anmeldt til Prix de Belgique blev slettet, er det nu klart, at Calgary Games med Björn Goop får muligheden for at kvalificere sig til en start i Prix d’Amerique.

Efter anmeldelsesfristen udløb klokken 09.00 mandag morgen er Calgary Games nu nummer 17 pÃ¥ listen – 18 heste kan komme til start.

For at være helt sikker på at få en startplads i Prix d’Amerique-feltet skal Calgary Games placerer sig blandt de tre første i Prix de Belgique, mens en placering som nummer fire eller fem muligvis vil kunne give ham startplads, men det er usikkert.

På anden side – hvis ikke Calgary Games kan ende blandt de tre første i Prix de Belgique, så har den heller ikke noget at gøre i Prix d’Amerique.

Prix de Belgique køres over 2850 meter voltestart og har en samlet præmiesum på 120.000 Euro.

Hos Unibet er Calgary Games fortsat klar favorit til sejren i Prix d’Amerique og giver 3,00 som vinder, mens næstfavoritten, den 5-årige franske Idao de Tillard giver 3,65.