TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cadillac Shadow slutter karrieren

af | Nyheder

En gammel skade er brudt op og derfor har kredsen omkring Cadillac Shadow besluttet, at karrieren er slut.

-Cadillac Shadow er her til morgen blevet scannet af dyrlæge Jakob Greve efter vi i julen konstaterede at den stod med et hævet ben! fortæller Cadillac Shadows medejer, John Kirketerp, Stald Sotto.

-I og med det var det ben vi nu har repareret på over en lang periode, frygtede både Freddy og jeg det værste og desværre kan vi konstatere at skaden er brudt op igen.

-Vi har således besluttet at Cadillac’en indstiller sin løbskariere med øjeblikkelig virkning og Nytårsrejsen til Oslo aflyst.

Cadillac Shadow ved fredagens scanning.

Cadillac Shadow (Lindy Lane) har vundet ni sejre i 20 starter og tjent 183.725 kr.

Nu glæder John Kirketerp og Freddy Christensen sig i stedet over, at de også har Cadillac Shadows lillebror, 2-årige Franz Jæger (Googoo Gaagaa), der har indledt karrieren med to overbevisende sejre.