C You Again – en mulespids fra en andenplads
Resultatlisten siger en fjerdeplads i nat til Team Clemmensens C You Again på Yonkers Raceway i New York – men det kunne lige så godt have været en andenplads den danske traver havde opnået.

Vinderen i 8. løb på Yonkers Raceway – den 6-årige hoppe, No Mas Drama (Muscles Yankee) med Joe Bongiorno var suveræn.
Efter at have siddet i ryg som tredje på C You Again sendte Bongiorno No mas Drama frem i angreb med 500 meter tilbage.
Han blev fulgt i ryg af Barry Black med Tyler Buter – og det betød af C You Again i vinderhullet bag Sweet Soul David med George Brennan var fanget.
Fra start havde tempoet de første 800 meter med Sweet Soul David i spids været 1.12.3 efter en langsom 400 meter i 1.14.6.
Med 500 meter tilbage kom der fart på feltet, men Scott Zeron bag C You Again måtte sidde og vente på open stretch
Da den kom ind i opløbet, trak han C You Again ned i banen og parret angreb i 1.10-tempo.
Mens No Mas Drama gik over mål fem længder foran en gruppe af tre heste, der bestod af Sweet Soul David, Barry Black og C You Again – målfotoet afslørende denne indløbsrækkefølge. De tre heste fik alle noteret 1.11.8a/1609 m – vinderen løb 1.11.2
C You Again var blot en mulespids fra andenpladsen.
Fjerdepladsen gav 2.400 dollars i præmie og dermed er det nu blevet til 27.650 dollars i præmier til C You Again i USA.