TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D var på dybt vand

by | 24. Dec 2021 | Nyheder

Montédebuten for C D på Vincennes i eftermiddag endte i galop med 1000 meter tilbage, men da var den danske hoppe hægtet af feltet.

Det var hårdt selskab Jean Michel Bazire havde valgt at lade C D få sin debut i monté i.

Eftermiddagens Prix Jules Leminnier havde flere topheste til start – og det blev da også alt for stor en opgave for den lille danske hoppe.

Der blev lagt fra land i et rasende tempo og C D med Mathilde Herleikplass var tidligt sat af og var efter 600 meter 40 m efter førerhesten, der lagde ud efter 1.08.8.

Med 1000 meter tilbage var C D helt sat af feltet og galoperede og blev diskvalificeret.

Foran drog Clegg des Champs med David Thomain afsted og kunne vinde forholdsvis sikkert i 1.10.5/2175 m volte.

Svenske Mindyourvalue WF med Eric Raffin var med fremme i lang tid, men gik ned under pres fra Clegg des Champs og sluttede uplaceret i 1.13.1.