TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D tippet som vinder på Vincennes

af | 10. dec 2020 | Nyheder

Den danske hoppe C D med Jean Michel Bazire er tippet som vinder i Paris Turf i eftermiddag på Vincennes. Her starter også flere andre heste med dansk tilknytning,

Jean Michel Bazire tager selv C D (Great Challenger) og til forskel fra den sidste start tages alle fire sko af den lille danske hoppe – og dermed bliver parret favorit.

De tre seneste gange Bazire har kørt C D – og uden sko – har parret vundet!

Nu venter sejr nummer fire i eftermiddagens 5. løb, Prix de Murat over 2850 m volte og med en samlet præmiesum på 44.000 Euro.

Løbet, der starter klokken 16.10, har 14 heste til start og er forbeholdt 6-10 årige hopper, der max har tjent 225.000 Euro.

C D står med 200.226 Euro.

Men hun er ikke den eneste hest med dansk tilknytning, der er til start i eftermiddag på Vincennes.

I 1. løb starter Tomas Malmqvist Calle Crown (Great Challenger) med David Thomain I sulkyen, Løbet er over 2100 meter auto og Calle Crown har trukket det højeste startnummer med nummer 15!

Han tillægges ikke den helt store vinderchancer – svenske 4 Milliondollarrhyme med Eric Raffin er favorit, men vi tror nu ikke Calle Crown skal overses.

Løbet er dagens 5+-løb, der starter klokken 13.50.

Også i 3. løb – start klokken 15.00 – er der dansk deltagelse.

Her starter Tomas Malmqvist Panamera Racings franske 3-åring Humble Stance med Adrien Lamy, der har galoperet de to seneste gange, men det er en hest, der har fordel af distancen.

Det skal også nævnes, at den tidligere Steen Juul-trænede Waiting Hill Hall, der nu trænes af Anders Lindqvist, er til start i 4. løb, start klokken 15.35. Hun skal køres af Christophe Martens.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes.