TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D nummer to på Vincennes

af | 10. dec 2020 | Nyheder

C D med Jean Michel Bazire leverede en 1.11-afslutning de sidste 1000 meter, men kunne ikke Decolaration med Tony Le Beller.

C D bliver nummer to bag den sikre vinder Decolaration.
Foto Gerard Forni

CD og Jean Michel formåede ikke at følge den flotte række på tre sejre i træk op i torsdagens start på Vincennes, hvor de var favoritter til 27:10.

Men den lille danske hoppe leverede en fin præstation og blev nummer to i 1.13.0/2850 m – hendes klart bedste notering nogensinde på den distance.

Undervejs sad CD nede som 8.- 9. undervejs i et felt, hvor tempoet var omkring 1.13 hele vejen.

Bazire bragte C D i stilling til et angreb i opløbssvinget, og selv om C D leverede en afslutning 1.11.2 de sidste 1000 meter, så kunne hun ikke fange Decolaration (Prince d’Espace) der sejrede sikkert for Tony Le Beller i 1.12.7/2850.

Op mod mål var C D tæt på at galopere, men Bazire havde godt tag i hende og bragte hende over mål i trav.

Der var 11.000 Euro i andenpræmie.

I dagens 5+-løb var Calle Crown med David Thomain til start, og selv om det så ud til han kom godt igennem fra anden række fra start, så kom Calle Crown efterhånden til at sidde langt nede i feltet.

Calle Crown afsluttede efter 1.10/500 m og blev nummer seks i 1.11.3a/2100 m – præmie 1.340 Euro.

Løbet vandtes sikkert af Ce Bello Romain (Jam Pridem) med Anthony Barrier i 1.10.6a/2100 m foran den norske hoppe, Calina der sluttede stærkt af.

I et løb for 3-åringer sendte Tomas Malmqvist Panamera Racings Humble Stance med Adrien Lamy til start, og den leverede en pæn afslutning fra bagfeltet til en tredjeplads i 1.14.9/2700 m – præmie 5.180 Euro.

Her sejrede Horsy Dream (Scipion du Goutier) med Franck Nivard i 1.14.7.

Tidligere Steen Juul-trænede Waiting Hill Hall blev nummer to i et hoppeløb efter et ret hårdt løb undervejs. Waiting Hill Hall, der nu trænes af Anders Lindqvist, løb 1.14.9/2850 m med Christophe Martens i sulkyen og fik 8.250 Euro i præmie.

Her vandt Gaella (Bird Parker) med Eric Raffin sikkert i 1.14.7.