TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D med stor pladschance

af | Nyheder

I eftermiddag starter danske C D med Jean Michel Bazire på Vincennes, og den lille hoppe har en meget fin chance for at placere sig i totalisatorrækken.

Hvis ikke det var for den svenske hoppe Helena di Quattro (Un Mec d’Heripre) med Franck Nivard, så kunne C D (Great Challenger) godt have haft en vinderchance.

Men Helena di Quattro har vist så fin form og stor styrke, at det er svært at se, at hun ikke vinder sin femte sejr i træk i eftermiddag i Prix de Yonkers Raceway på Vincennes.

Men Stald C D’s C D vil helt sikkert være med til at kæmpe om pladsen nærmest Helena di Quattro.

Ud af 14 avisers tips til løbet – der alle har Helena di Quattro som vinder – har de otte C D som nummer to!

For første gang siden C D kom i træning hos Bazire i Frankrig vil hoppens tidligere træner og medejer, Kaj Jensen og hustruen Jeanette være på plads på Vincennes i eftermiddag for at følge hende.

Vi andre må følge C D på Tv eller nettet – løbet er 7. løb med start klokken 16.45.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes, der indledes klokken 13.50.