TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D, Empire, Grand Art og Valokaja Hindø til start på Vincennes i eftermiddag

af | Nyheder

Fire danske heste er til start i eftermiddagens store program på Vincennes-banen i Paris.

Sådan ser der normalt ud ud i restaurationen på en Prix d’Amerique-dag. Foto Picobal

Dansk travsport er repræsenteret, når en af verdens allerstørste løbsdage inden for travsporten afvikles i eftermiddag på Vincennes-banen i Paris.

Det er godt nok ikke en løbsdag som tidligere år, for på grund af Civid19-pandemien afvikles løbsdagen uden tilskuere – kun en ejerrepræsentant for hver hest, som de nødvendige trænere, kuske, staldpersonale samt officials har adgang til Vincennes-banen i dag.

Noget af en kold tyrker, når man tænker på det brusende tilskuerhav, der normalt er – mange med flag og bannere – og måske iklædte favorithestens farver!

Jo, også afviklingen af Prix d’Amerique 2021 – i øvrigt den 100. udgave – er meget anderledes som så meget i vort samfund er i denne tid.

Dansk travsport er repræsenteret i hovedløbet af den 10-årige hingst, Valokaja Hindø (Great Challenger), der skal køres af Nicolas Bazire. Valokaja Hindø er opdrættet af Jeanette H. Jensen og Vagn Juhl Larsen og har i mange år været ejet af norske Erik Djuve.

En placering i præmierækken vil være et flot resultat af Valokaja Hindø.

Større forventningerne er der til Leif Hansens 5-årige hingst, Empire (Västerbo Prestige) med Franck Nivard i sulkyen, der starter i Prix Bold Eagle – 7. løb klokken 15.55.

Her er Stald Ritas franskfødte Grand Art (Prodigious) med Franck Ouvrie også til start.

Empire kommer med en frisk sejr på Vincennes fra sidste søndag, og selv konkurrencen nu er hårdere, skal den store røde hingst ikke udelades af chancevurderingen.

Men der er skrappe konkurrenter imod – bl.a. 1 Green Grass, 2 Alrajah One, 3 Gelati Cut og 7 Aetos Kronos.

Løbet er udskrevet over 2100 meter auto, og både Empire og Grand Art har fået startplads i anden række på grund af at deres startpræmiesummer ikke er blandt feltets ni største.

Grand Art skal heller ikke lades helt ude af chancevurderingen, men dens temperament kan spille den et puds undervejs.

Endelig starter Stald C D s 7-årige hoppe af samme navn – C D (Great Challenger) i 9. løb, Prix Helen Johansson over 2100 meter auto.

C D med Matthieu Abrivard har også startplads i anden række, og er ikke en af løbets bedste chancer.

Den store løbsdag på Vincennes starter allerede klokken 12.25.

Hovedløbet, Prix d’Amerique køres klokken 15.15.