TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bvlgari Peak – alene på banen

af | Nyheder

Hvis søndagens præstation som Bvlgari Peak leverede på Jydsk Væddeløbsbane er en indikation af, hvad vi kan forvente os af Derbyvinderen 2017, så bliver det det spændende.

Livet har budt på mange ups og især downs for Stald Søndergaards  Bvlgari Peak (Ready Cash), men hesten har fået chancen til at komme over sine skader, og da den søndag eftermiddag sæsondebuterede for Steen Juul, var det en sæsondebut med mersmag, vi fik serveret.

Bvlgari Peak med Steen Juul gik alene over banen. Foto Ole HIndby

Der var kun én hest på banen, og det var Bvlgari Peak, der uantastet kunne føre hele vejen og vinde sikkert i 1.13.9a/1800 m  – mange længder efter kneb Twilight D med Kaj Jensen andenpladsen i 1.14.6 kort foran Rocky P H med Knud Mønster i 1.14.7.

Feltets anden derbyvinder, Axel med Rene Kjær havde problemer allerede rundt i første sving, hvor den galoperede flere gange. Axel kom stærkt igen op forbi publikum, men ved 1800 m starten blev det igen til galop og dermed var Axel ude af løbet.

Exclusive Laser må betragtes som favorit til Dansk Hoppe Derby.
Hun vandt en sikker sejr for Steen Juul, Foto Ole Hindby

Steen Juul blev dagens triumfator med tre sejre.

Han vandt også med egentrænede Peakadilly (Mystic Lindy) samt med Svend Åge Nielsens Exclusive Laser (One Too Many), der var nærmest lige så overlegen som Bvlgari Peak, da den vandt et 4-års hoppeløb overlegent i 1.16.2a/1800 m.

Her galoperede næstfavoritten Ebony Blåbjerg med Knud Mønster ind i første sving og igen med 900 meter tilbage.

Morten Juul fik to sejre med til Skive – begge med Birger Jørgensen i sulkyen. Det var All Business Bi (Toss Out) og Highyield Draviet.

Endnu en sejr gik til Skive – det sørgede for Morten Friis for med egentrænede Enzo Victory (Greta Challenger).

Det levnede kun en enkelt sejr til de lokale trænere, og den sørgede debutanten, Fonseca (Great Challenger) for, kørt af Casper M. Nielsen – den trænes af Kaj Jensen.

Jydsk Væddeløbsbane var i hård konkurrence om spillekronerne – i Sverige var der galop på Jagersro og trav på Solvalla, og til de syv travløb i Aarhus blev der spillet for 966.000 kroner.