TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders Crown-weekend

af | Nyheder

Både i Tyskland og Sverige afvikles der finaler i Breeders Crown-løbene i denne weekend.

I Sverige sker der på Sundbyholm Travbane søndag eftermiddag, hvor der køres fire finale-løb for tre og fire-åringer med en samlet præmiesum på små 7 millioner SEK. To-åringer har også fået deres Breeders Crown, men her køres der først finale i december på Jägersro.breederscrownlogo-SE

Inden finale-felterne er blevet en realitet har der indledende afdelinger og semifinaler, hvor der ar været hhv. 75.000 og 125.000 SEK i førstepræmier i de enkelte løb.

Det er således mange penge Breeders Crown-konceptet bidrager med til den samlede præmiepulje.

Se mere på Breederscrown.se

I Tyskland køres Breeders Crown-finalerne i denne weekend med den genåbnede Mariendorf-banen.

Banen blev lukket efter Derbymeetinget i august for at blive gennemgribende renoveret.

Den samlede præmiesum i de tyske Breeders Crown-løb er på 451.842 Euro – det er 3,4 millioner kroner!

I weekenden køres der finaler og consolation for følgende aldersgrupper

2-åringer – samlet præmiesum 60.680 Euro (i alt 42 heste til start)

3-åringer– samlet præmiesum 88.948 Euro (i alt 57 heste til start)

4-åringer – samlet præmiesum 116.808 Euro (I alt 47 heste til start)

5-7 årige heste – samlet præmiesum 126.470 Euro (i alt 49 heste til start)

BC2014I Breeders Crown-løbene får de tyske opdrættere 15% i opdrætterpræmier.

Både i Sverige og i Tyskland kommer hovedparten af væddeløbspræmierne i Breeders Crown-løbene fra hingsteejerne.

Herhjemme har DTC forsøgt at efterligne konceptet ved at etablere Dansk Avlsløb, men da der slet ikke er blevet markedsført og man endvidere ikke kan finde ud af hvilke afkom, der er startberettiget i løbet, kaldes Dansk Avlsløb nu, ”Det Hemmelige Storløb”.

Lidt dansk i tysk Breeders Crown.

Michael Larsen startet sin stjerne Banks i lørdagens Breeders Crown for 5-7årige over 1900 meter auto.

Det tegner til et rigtigt godt løb, idet Banks bl.a. skal møde Chapeau, der blev frataget derbysejren i 2012 og hesten som fik derbysejren, Dream Magic Be, som siden har gået flere gode løb i Frankrig,

Gitte Madsen sender søndag Lord Jaycee til start i 4 års-løbet – Heinz Wewering skal køre, men Lord Jaycee har tidligere vist, at han har det svært mod de bedste i sin årgang.

Se mere om tysk Breeders Crown – klik her