TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders Crown: Alle 2021-afkom efter Great Challenger kan anmeldes

af | Nyheder

Ikke kun svenskregistrerede afkom efter Great Challenger kan anmeldes til det svenske Breeders Crown-koncept . Det kan alle Great Challenger-føl der fødes i 2021 – uanset, hvor de er registrerede.

I tirsdags meddelte Opdrætterforeningen, at man havde anmeldt Great Challenger til Breeders Crown i Sverige, og at svenskregistrerede føl efter hingsten, der fødes i 2021, kunne anmeldes til BC-løbsserien.

Travservice blev fra anden side gjort opmærksom på, at det nok ikke var helt korrekt, det vi havde oplyst.

Og det var det ikke.

Andreas Alm fra Breeders Crown oplyser, at alle afkom efter en hingst, der er tilmeldt Breeders Crown har ret til at starte i BC-løbene – uanset nationalitet – hvis de vel at mærke er anmeldte.

Alle ejere af svenskregistrerede føl er automatisk anmeldt til Breeders Crown.

De udenlandske afkom efter en BC-hingst – altså f.eks. de danske Great Challenger-afkom, der fødes i 2021 – kan anmeldes inden udgangen af februar i det år de fylder 2 år.

Det koster 510 Euro – eller små 4.000 kroner – pr hest.

Der køres hvert år 24 løb for 3- og 4-åringer,(i hver gruppe en for h/V og en for hp) hvor førstepræmien er på 110.000 SEK. Herfra går de seks bedst placerede videre til semifinaler, hvor der er 200.000 SEK i førstepræmie.

Fra semifinalerne går de fire bedst placerede i hver klasse videre til finalerne, der hver har 800.000 SEK i førstepræmie.

Se mere på Breeders Crowns hjemmeside – klik her