TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders Club står atter for Derbyauktionen

af | Nyheder

Også i 2023 vil den nye opdrætterforening, Breeders Club stå for Derbyauktionen.

I 2022 var det for første gang ikke DTC, der stod for Derbyauktionen, men derimod den nystartede opdrætterforening, Breeders Club.

Derbyauktionen 2022 blev afviklet over to dage, hvor fredagen udelukkende var en internetauktion, men uden Tv-signal, mens lørdagens auktion blev holdt i Grand B, og hvor der blev afgivet bud fra salen.

Begge auktioner var succesfulde og gennemsnitspriserne på begge dage var over 90.000 kroner.

Også næste år vil det være Breeders Club, der arrangerer Derbyauktionen, men der bliver kun tale om én auktion – lørdag den 26. august på Lunden.

Auktionen vil ikke blot omfatte åringer, men også de føl, der indgår i Breeders Clubs følprojekt vil blive solgt denne dag.