TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

BREAKING: Tarok Museet lukker!

af | Nyheder

Ejerne af Hagenshøj vil ikke forlænge lejemålet med Tarok Museet, som derfor lukker når sæsonen slutter med udgangen af oktober måned.

På Tarok Museets Facebook-side skriver man bl.a. at museet vil være åbent hver dag kl. 10-18 frem til 31. oktober, ligesom de populære Tirsdagsfortællinger vil blive afviklet som planlagt i ugerne 28-29-30-32 og 42. Det er desuden muligt at bestille en guidet rundvisning v/Ingelise og Jørn Laursen helt frem til museets sidste åbningsdag.

Det har ikke været muligt at træffe en repræsentant for Tarok Museets bestyrelse, men den tidligere bestyrelsesformand Anne Marie Kristensen, som ejer Hagenshøj sammen med sin mand, Michael Kristensen, siger til Travservice.dk:

-Det er korrekt, at vi som ejere af Hagenshøj ikke vil forlænge lejeaftalen med Tarok Museet.

-Vi har gennem de sidste par år haft nogle ønsker til bestyrelsen bl.a. omkring bedre skiltning og parkering for at undgå gæster i vores have og gårdsplads. Bestyrelsen har ikke reageret på vores henvendelser og har i øvrigt forholdt sig helt tavse, så derfor vil vi ikke forlænge lejeaftalen af stalden.

-Den 25. juli 2016 blev lejekontrakten forlænget til 31. oktober 2019. Den første periode gik fra 1/7-2014 til 31/10-2016, så det Jørn Laursen har udtalt til Skive Folkeblad med at de kun har haft 1-årige aftaler er direkte forkert, slutter Anne Marie Kristensen.

Alle, som gennem årene har doneret effekter til Tarok Museet og gerne vil ha’ tingene tilbage, bedes kontakte bestyrelsen. Effekterne kan dog først afhentes efter museet er lukket den 31. oktober.