Michala Haagensen til tops i DM for Montéryttere efter en nervepirrende afslutning.
Som nævnt i foromtalen til fredagens løb på Racing Arena Aalborg var Sabina Gammelgård tippet som vinder i to af de tre DM-afdelinger, men hun havde ikke en af sine bedste dage og formåede ikke at blande sig i afgørelsen.
Efter sejr til Sarah Bang Poulsen i 1. afdeling med Super Mento (Timberland) og Marianne Mechlenburg i 2. afdeling med Another Way To Pay (Credit Winner) var der lagt op til en spændende finale, hvor fem ryttere fortsat havde mulighed for at løbe med DM-titlen.
Michala Haagensen og Michelle Mønster stod begge med 9 point, mens Maria Svendsen, Marianne Mechlenburg og Sarah Bang Poulsen var på en delt tredjeplads med 8 point.
I tredje og sidste afdeling tog Sabina GammelgÃ¥rd spids med She’s A Dream, der dampede derudad i 13-tempo de første 500 meter, mens kilometeren blev dæmpet til mere beherskede 1.18,9.
Michala Haagensen fik tredje par indvendig fra start med Bacardi, hvilket blev til ryg på den førende, da Michelle Mønster skiftede til andet spor med A New Magic.
Hun gik dog tilbage igen og ind i sidste sving sad Michala Haagensen lukket inde bag Michelle Mønsters hest, men i opløbssvinget blev der plads til angreb og Bacardi – der trænes af Lars Vesterlund – blev nu sendt frem i tredje spor, hvor Made Unbeatable-sønnen kunne gÃ¥ frem til sikker sejr foran Diamond Dust E M (Sarah Bang Poulsen) og Fast Shadow (Karina Madsen).
Dermed blev slutstillingen i DM for Montéryttere 2022:
1 Michala Haagensen – 17 point
2 Sarah Bang Poulsen – 13 point
3 Michelle Mønster – 11 point
4 Marianne Mechlenburg – 8 point
4 Maria Svendsen – 8 point
6 Karina Madsen – 6 point
7 Sabina GammelgÃ¥rd – 2 point
7 Nikoline Nikolajsen – 2 point
7 Maria S. Andersen – 2 point
10 Emilie Hvidved – -6 point
Emilie Hvitved havde en rigtig dårlig dag i Aalborg, hvor hun i 1. afdeling fik en bøde på 600 kr. for ikke at trække ud med fejlende hest og i 2. afdeling 1.200 kr + tre ugers udelukkelse (14/10-3/11) for uregelmenteret drivning.