Med start klokken 12.00 afvikles årets sidste løbsdag på Bornholms Brand Park, men tingene er ikke som det plejer.
En festlig sæsonfinale og derefter en tur til Øst Danmark med besøg på Falster og Lunden – så var sæsonen slut for de bornholmske travamatørkuske.
Sådan bliver det ikke i år.
Covid19 har sat sit præg i hele vort samfund, og efter Forsamlingsforbuddet atter er nedsat til 10 personer, er det slut med løbsdeltagelse for amatørkuske.
Derfor kan årets finaleprogram kun gennemføres med velvillig assistance af seks udenøs professionelle travkuske, Rene Kjær, Rene Jonassen, Ken Ecce, Jörgen Sjunnesson, Max Nielsen og Ulrik Christoffersen, der møder det lokale hold, der består af Kim Mortensen, John Gommans og Frank Mikkelsen.
10 løb står på programmet og i løbet af eftermiddagens afgøres titlen, Årets Hest – en titel der er 10.000 kroner værd.
Jetset Onion aspirerer kraftigt til titlen – den er førende i kraft af flest andenpladser foran Elia – de har begge 6 sejre.
Elia er til start i 7.løb med Ken Ecce, og kan med sejr udfordre Jetset Onion, der starter i det følgende løb med Ulrik Christoffersen i sulkyen.
Her er Jetset Onion tippet som vinder, så hvis man kunne spille på udfaldet af Årets Hest, så skulle man nok satse på Jetset Onion.
Amatørchampionatet går til Mads Petersen med 21 sejre, mens Frank Mikkelsen tager sig af trænerchampionatet med 17 sejre.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Trænerkommentarer – klik her