På Bornholms Brand Park bliver der flere penge at køre om i storløbene for 3- og 4-åringer. Det skriver banen på sin hjemmeside.
En del af pengene kommer fra 5 års Mesterskabet, der nedlægges, og det betyder, at der i 2015 vil være 5.000 kroner mere i finalen i Bornholm.nu’s Unghesteserie, nemlig 25.000 kroner.
Der vil også være 25.000 kroner i samlet præmiesum i såvel Opdrætterforeningens 3 års Mesterskab som i Knud Jensens og Søns 4 års Mesterskab.
I AJ Transport og Flytnings Montemesterskab bliver den samlede præmiesum på 12.000 kroner, mens der i Færgens Hoppemesterskab skal køres om 15.000 kroner.
Bornholms Brand Park skal i 2015 afvikle 27 løbsdage – samme antal som i fjor.