TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholm kører igen!

af | Nyheder

Birger Jørgensen – som bl.a. genforenes med Derbyvinderen Stand And Deliver – René Kjær og flere andre “udenøs” trænere gæster Bornholms Brand Park på tirsdag, når løbene genoptages.

På tirsdag den 19. maj kl. 15.30 er der igen løb på Verdens Mindste Travbane – nu kun for professionelle kuske og uden publikum.

9 kuske tager turen fra Jylland, Fyn, Sjælland og Sverige for at vi kan gennemføre dagen. Med kun 3 professionelle kuske på Bornholm -Frank Mikkelsen, John Gommans og Kim Mortensen – samt 93 startvillige heste, er det en kærkommen hjælp.

Kuskene der har revet en dag ud af kalender er nogle af Danmarks bedste blandt andet; Birger Jørgensen – tidligere VM-vinder, Rene Kjær – tidligere DM-vinder og Jörgen Sjunnesson – svensk catchdriver. Så det bliver både seværdigt og spillevenligt at følge løbene på tirsdag.

TV2 Bornholm sender igen løbene på deres kanal direkte til de bornholmske travelskere, kun afbrudt af nyhederne kl. 17 og 18.

Kilde: Bornholmsbrandpark.dk

Programsider: KLIK HER