TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Boris Simoni har startet for sidste gang

af | Nyheder

Med 17 Top3 placeringer i 27 starter heraf med seks sejre har Boris Simoni haft en okay karriere, men nu er ballet forbi.

Boris Simoni med Jeppe Juel Foto Ole Hindby

”Han holder desværre ikke længere til at være væddeløber. Det var en hest jeg troede så meget på fra begyndelsen, fortæller Jeppe Juel om sin fars hest.

Boris Simoni åbnede karrieren med et hattrick, og så sent som i sidste måned var den runner op til derbyhåbet Encore Cloc i en Liga finale.

Som søn af Ready Cash var der store forventningerne til Boris Simoni, men desværre holdt bentøjet ikke til træningen.

Boris Simoni startede sidste gang den 4. juli i Aarhus, hvor den blev nummer tre.

Den startede i alt 27 gange, vandt 6 sejre, 7 anden- og 4 tredjepladser, satte rekord 1.13.5 og tjente 143.500 kroner.