TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Boost til Vinder- og Plads spil

af | Nyheder

Normalt er løb en mandag middag på en skandinavisk væddeløbsbane vel ikke en af de løbsdage, der trækker mest spil, men det er der gode muligheder for at den kommende mandags Lunch-løb på Bjerke-banen i Norge vil gøre.

I de sidste par år har norsk travsport haft et samarbejde med det franske spilleselskab PMU om at spille ind til norske løb mandag middag.

Hidtil har PMU haft egne puljer til disse løb, men fra på mandag vil spillet fra Frankrig indgå i den norske totalisator – og så bliver det helt andre puljer, der vil blive tale om i Vinder og Plads-spillet.

Det er heller ikke uinteressant for os danskere, idet DanToto/Danske Spil jo udbyder spil til Norge, og danske spillere kan således forsøge at få fingre i de forventelige store puljer på mandag.

I mandags, hvor PMU havde spil i egen pulje til løbene i Gelsenkirchen i Tyskland, var Vinder-omsætningen i 1. løb på omregnet omkring 150.000 kroner, men den steg gradvist og i 4. løb var den på små 400.000 kroner og i 5. løb 450.000 kroner!

Premiereløbet har i øvrigt en danskopdrættet storfavorit i Venezia (Ens Snapshot)!