Bookmakerfirma laver aftale med Svensk Travsport
Det svenske centralforbund, Svensk Travsport har indgået aftale med Unibet.
Hidtil har Unibet udbudt odds på svenske travløb uden at betale for det.
Det skal bookmakerfirmaet fremover – 4% af bruttoomsætningen – men til gæld får Unibet adgang til at hente alle løbsdata fra Svenskt Travsport ligesom man får lov til at sende løbene direkte på egen hjemmeside.
Unibet vil – Ifølge et interview med firmaets Philip Lagström som Travronden har publiceret på sin hjemmeside – kun udbyde fastodds på svenske travløb og ikke nogle poolspil som f.eks. V75, V86 etc.
Herhjemme har ingen bookmakerfirmaet vist interesse for at lave en lignende kontrakt på danske væddeløb.
Det skyldes, at man udover den fee (som Unibet skal betale på 4%) til rettighedshaveren også skal betale lovbestemte 6% i afgift til trav og galopsporten.
6% afgiften gør det umuligt for et bookmakerfirma at udbyde fast odds, idet der normalt opereres med en tilbagebetalingsprocent på 90 – 92% i sportsspil.