TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bondo har derby-forhåbninger

af | Nyheder

Søndag eftermiddag mødtes de bedste italienske 3-åringer i Gran Premio Avv. Carlo Marangoni på banen i Torino, og lidt overraskende sejrede Erik Bondo-trænede Vash Top med Gabriele Gelormini. Dermed bragte Vash Top sig ind i favoritgruppen til det italienske Derby.

Vash Top vinder sikkert for Gabriele Gelormini. Screendump

-Jeg havde forventet, at Vash Top ville gå et godt løb, men derfra og så til at hun skulle vinde – det havde jeg ikke troet. Vash Top har nemlig ikke startet i to måneder, siger Erik Bondo til travservice.

Hele eliten af italienske 3-åringer var på plads i det traditionsrige Gran Premio Avv. Carlo Maragoni i Torino, der havde en samlet præmiesum på 187.000 Euro.

Vivid Wise As (Yankee Glide) med Enrico Bellei, der med 11 sejre i 14 starter har domineret årgangen og af mange har været betragtet som årgangens bedste hest, gik til start som storfavorit, og da Bellei ud på sidste omgang bragte Vivid Wise As til føring, troede de fleste nok løbet for afgjort.

Vash Top (Ready Cash) med Gabriele Gelormini lå midt i feltet, men begyndte at avancere ned ad sidste langside, og ind i opløbet kom hun i angreb.

Overraskende nok havde Vivid Wise AS ikke noget svar, og Vash Top kunne gå til sikker sejr i 1.13.1a foran Vitruvio (Adrian Chip) med Pietro Gubellini, der også nåede forbi Vivid Wise As, begge i 1.13.4.

Der var 78.200 Euro i førstepræmie.

-Der er ingen tvivl om, at Vash Top vil gå frem i form efter denne start, og nu matcher jeg hende mod Derbyet i oktober måned i Rom. Som hun gik i dag, må hun være en af favoritterne, siger Erik Bondon.

Vash Top, der var ene hoppe i feltet, har nu startet 12 gange i karrieren og har vundet 7 sejre og tjemte i alt 130.340 Euro.

Mange husker hende sikkert fra Elitloppsdagen, hvor Vash Top var først over mål for Pietro Gubellini, men blev deklasseret til andenplads for trængning.

Erik Bondo vandt i fjor det italienske Derby med Unicka i rekordtiden 1.12.2a/2100 m – Unicka blev i foråret bortført sammen med den et år yngre Vampire Dany.

Der er fortsat intet nyt om de to hestes skæbner