TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bomben kom i 5. løb

af | Nyheder

Efter fire forholdsvis favoritpægede løb på Skive Trav mandag middag, skete der noget i 5. løb.

I 5. løb var 2 Eldon Neergård med Jeppe Juel hesten, der ikke kunne tabe. Den var spillet ned til 1.36 som vinder og 1,00 i Plads!

Men efter omgangs kørsel løb Eldon Neergård som førende ud i galop og blev diskvalificeret.

Det banede vejen for en overraskelse, som Live Option (Sj’s Caviar) med Kenneth Andersen stod for.

Parret sad udvendigt på Eldon Neergård, da denne rullede over i galop, og Livi Option overtog føringen og holdt let løbet ud.

Nu blev opgaven gjort lettere ved at alle øvrige konkurrenter galoperede, og så var det måske meget rimeligt at den eneste hest i feltet, der holdt sig i trav hele vejen rundt også vandt.

Livi Option tog sin anden sejr i karrieren i 1.17.7a/2060 m.

Vinderodds 53,40 og 6,60 i Pladsodds – kun to heste var spillet mindre end Livi Option!

Med næstfavoritten Cru Classe og fjerdefavoritten Coco Højgård på pladserne blev Trio-odds 1.271.39.

-Jeg havde slet ikke regnet med at jeg skulle vinde løb i dag, men nu hjalp det, at de andre galoperede, sagde Kenneth Andersen efter løbet.

Omsætningen i Skive i de fem løb blev på 2.122.108 DKK.