TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

”Bomba” til Paris igen?

af | Nyheder

 

Bombastic Design vandt Prix Vourasie i lørdags  i ny dansk rekord 1.16.3/2200 m v

Bombastic Design vandt Prix Vourasie i lørdags i ny dansk rekord 1.16.3/2200 m v

Efter sin flotte sejr i lørdags på Vincennes, er Bombastic Design (Prodigious) nu atter hjemme på Sjælland hos ejeren Kenneth P. Hansen.

-Hun har taget rejsen helt perfekt, og der er intet at udsætte på hende, siger Kenneth P. Hansen til travservuce.dk.

-Da jeg slap hende i folden mandag morgen løb hun afsted og var bare så frisk.

-Inden for den næste uge vil jeg tage stilling til om hun skal starte mere her i vinter, fortsætter Kenneth P Hansen.

–Udfra hendes humør og form har jeg allermest lyst til at finde et løb mere til hende. Nu er  hun jo kommet meget sent i gang med sæsonen, da hun først blev godkendt i august måned, så derfor mener jeg ikke, at det gær noget, at hun fortsætter lidt endnu, hvis vejret herhjemme altså fortsætter med at være mildt.

-Der er et løb i Frankrig i Prix d’Amerique-weekenden, der lyder spændende. Det er godt nok også åbent for hingste, men det ser ikke ud til at de løber stærkere end hopperne. Samtidig er der loft ved 80.000 Euro så de allerbedste franske 2-åringer er ude af løbet på forhånd.

Kenneth P. Hansen var forståeligt nok i hæjt humør efter lørdagens sejr i Paris. Privat foto

Kenneth P. Hansen var forståeligt nok i højt humør efter lørdagens sejr i Paris. Privat foto

– Nu overvejer jeg situationen og med baggrund i, at jeg først regner med at hun skal starte herhjemme til maj, så tager jeg en beslutning inden for den nærmeste fremtid, slutter Kenneth P. Hansen.

Det løb, der er åbent for Europæiske 2-åringer i Prix d’Amerique-weekenden på Vincennes, hedder Prix Leopold Verroken og er udskrevet over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 80.000 Euro.

Det er forbeholdt 3-årige heste, der har tjent max. 80.000 Euro