TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bold Eagle vil have revanche

af | Nyheder

Der var ikke meget, der skilte Readly Express og Bold Eagle i søndagens Prix d’Amerique, og søndag den 11. februar kan de to mødes igen i Prix de France.

8 Readly Express afviser Bold Eagle og vinder Prix d’Amerique 2018. Foto Gerard Forni

Bold Eagle’s træner Sebastian Guarato har allerede formeldt sin toptraver til det næste store internationale opgør på Vincennes, Prix de France, der køres søndag den 11. februar over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 400.000 Euro.

Træner Timo Nurmis er heller ikke fremmed for at starte Readly Express i Prix de France, men har endnu ikke formeldt den til løbet.

Det ligger dog i de planer, som Nurmis har for Readly Express, hvis den er kommet godt over Prix d’Amerique.

Nurmis vil gerne starte Readly Press i Prix de France, men ikke i marathon-løbet Prix de Paris, der køres den 25. februar over 4150 meter og også med 400.000 Euro i samlet præmiesum.

Dermed ligger det også fast, at Timo Nurmis ikke går efter den ekstrapræmie på 150.000 Euro, der er til den hest, der vinder samtlige tre storløb i det franske Vintermeeting,.

Derimod overvejer Timo Nurmis at sende Readly Express til Cagnes sur Mer til det store sprinterløb, Grand Criterium de Vitesse, der køres søndag den 18. marts.

Og derefter kan det blive matchning mod Elitloppet.