Pierre Pilarski, der ejer Prix d’Amerique-vinderen Bold Eagle, var ikke fremmed over for at toptraveren til næste år kunne starte i Copenhagen Cup!
Den franske Pierre Pilarski var en glad mand i går på Lunden.
Han kom i vindercirklen efter et af hans seneste indkøb, Buzz Mearas med Roberto Andreghetti på besnærende vis havde vundet 9. løb.
Og efter et par kindkys fra Lundens søde ”kyssepiger” var Pierre Pilarski meget glad for at være på dansk travsports nationalarena.
Derfor var han også meget imødekommende, da Carsten Bundgaard spurgte om muligheden for om Bold Eagle kunne starte i Copenhagen Cup næste år.
-Det er bestemt en mulighed, sagde Pilarski.
Pilarski havde tidligere udtalt, at han gerne vil starte udenlands med Bold Eagle fra næste år – så måske kan Bold Eagle komme forbi Lunden!
Carsten Bundgaard fik i øvrigt forvirret italienske Roberto Andreghetti, der kørte Buzz Mearas til sejr.
Buzz Mearas er født i Sverige, og ejes og trænes i Frankrig. Den har aldrig startet i Frankrig, men har startet i Belgien fornylig.
Derfor havde Andreghetti svært ved at forstå Bundgaards spørgsmål om Buzz Mearas:
Er dette Italiens bedste hest?
Buzz Mearas har intet med Italien at gøre – den har aldrig været i Italien!