Bold Eagle går efter hattrick
På søndag kan Bold Eagle vinde det store franske Gruppe 1-løb, Prix Rene Balliere for tredje gang i træk – det har ingen gjort siden Bellino II i 1976.

Sådan så det ud da, Bold Eagle med Eric Raffin vandt let Prix Rene Balliere i 2016. Foto Gerard Forni
11 heste kommer til start i Prix Rene Balliere over 2100 meter og med en samlet præmiesum på 200.000 Euro.
De to seneste år har Bold Eagle vundet løbet i hhv.1.10.8 og 1.10.5 fra hhv. spor 7 og spor 4.
I 2016 var der Eric Raffin, der kørte den, da Franck Nivard på det tidspunkt var udelukket, men i 2017 var Franck Nivard bag Bold Eagle ved sejren.
I år er Bold Eagle havnet yderst på vingen med spor 9.
Startlisten ser således ud:
1 Akim du Cap Vert – Franck Anne
2 Valko Jenilat – Eric Raffin
3 Belina Josselyn – Jean Michel Bazire
4 Bird Parker – Jean Philippe Monclin
5 Carat Williams – David Thomain
6 Up and Quick – Pierre Vercruysse
7 Romanesque – Yoann Lebourgeois
8 Uza Josselyn – Alexandre Abrivard
9 Bold Eagle – Franck Nivard
10 Titty Jepson – Mathieu Abrivard
11 Ursa Caf – Gabriele Gelormini
Søndagens start bliver den første for Bold Eagle siden det dramatiske Elitlopp, hvor den frabske travstjerne kogte helt over og i bagklogskabens klare lys slet ikke burde have startet.
Meldingerne fra træner Sebastian Guarato er positive omkring Bold Eagle, der selvfølgelig vil gå til start som storfavorit.