TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bold Eagle blev i stalden

af | Nyheder

Når de bedste franske 4-åringer i eftermiddag mødes i Gruppe II-løbet Prix de Tonnac-Villeneuve på Vincennes, er det uden Kriterie-vinderen Bold Eagle.

Sebastian Guarato, der træner Bold Eagle, der vandt en imponerende sejr i Criterium des 3 Ans for en måned siden, har valgt at lade den blive i stalden, men har alligevel en god sejrskandidat i eftermiddag.

Træner Sebastian Guarato og kusken Eric Raffin er et stærkt team på Vincennes, Foto Gerard Forni.

Træner Sebastian Guarato og kusken Eric Raffin er et stærkt team på Vincennes, Foto Gerard Forni.

Det er årgangens mest vindende hoppe, Billie de Montfort (Jasmin de Flore) med Eric Raffin, der går til start som favorit til førstepræmien på 54.000 Euro.

Hendes hårdeste konkurrent er årgangens mest vindende hingst, Brillantisseme (Ready Cash) med Pierre Vercruysse, der efterhånden trænger til en sejr.

Den har ikke vundet sine august måned på Enghien, men var nummer to til Bold Eagle i Criterium des 3 Ans kort foran Billie de Montfort.

Eftermiddagens opgør – 2. løb – klokken 14.00 – afvikles over 2175 meter med voltestart – og det taler til Billie de Montforts fordel.

Hun har i sommer løbet 1.12.0 på den aktuelle distance på Vincennes!!

Brillantisseme har godt nok en bedre rekord – 1.11.6 – men sat på Enghien over 1609 meter auto.

Eftermiddagens program på Vincennes har kun et enkelt løb åbent for europæiske heste,  det er 6. løb, der er et hoppeløb, der har den italienske Pleasure Kronos med Jean Michel Bazire som favorit til 6 gange pengene!

DanToto har spil til alle løbene på Vincennes.