TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Bøderegn til danskere i Norge

af | 17. apr 2022 | Nyheder

Det blev et dyrt visit på Klosterskogen for Birger Jørgensen, Nicklas Korfitsen, Bo Westergaard og Magnus M. Nielsen.

Der var gang i bødeblokken hos dommerkomiteen å Klosterskogen lørdag eftermiddag.

De fire danske kuske, der gæstede banen, må alle til lommerne og det samme må Patrick Larsen, der arbejder fast i en norsk travstald.

For at starte med Patrick Larsen så fik han to bøder på hhv. 1.200 kroner for drivning og 500 kroner for ikke at have været til alkotest inden han kørte ud til en opvarmning.

Magnus M. Nielsen, der kørte Kansas Lobell ind på en andenplads, fik 1.500 kroner i bøde for ”groft uregelmenteret drivning over lang distance”.

Birger Jørgensen havde ikke helt styr på det norske autostartreglement og fik derfor en bøde på 700 kroner.

Såvel Bo Westergaard som Nicklas Korfitsen fik hver en bøde på 2.000 kroner for at lave omstart i V75-1 – det var stayerløbet, hvor der var så mange omstarter, at løbet først kom afsted med næsten en halv times forsinkelse.

Bo Westergaard fik endnu en bøde på 1.000 kroner for at belægge mere end et spor med Zaffiro Jet i hovedløbet, Klosterskogen Grand Prix.

Og med skal det også at Eirik Høitomt, der kørte Ole G. Nielsen-trænede Gangnam Style K fik en nøde på 3.000 kroner for trængning – men det kan jo være træneren betaler den?

Alle beløb i norske kroner – kurs 78,19 i DKK.