TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Bøderegn i Grand Prix-weekend

af | 27. jun 2022 | Nyheder

I Grand Prix-weekenden på Jydsk Væddeløbsbane, blev der i alt idømt bøder for 34.050 kroner.

Både lørdag og søndag var bødeblokken flittigt i brug i Dommertårnet på Jydsk Væddeløbsbane.

De højere præmiesummer i søndagens løb betød højere bøder.

I alt blev der idømt bøder for 20.800 kroner søndag, mens der lørdag vankede tilsammen 13.250 kroner.

Tre kuske fik hen over weekenden udelukkelser.

Lørdag var det Jeppe Juel og Bent Svendsen for deres kørsel i Hoppe Grand Prix og søndag var det Michael Lønborg for sin kørsel i 5. løb.

De tre kuske fik alle bøder samt tre dages udelukkelse.

Flest bøder blev der givet i lørdagens sidste løb – nemlig seks.

Heraf var de fem relateret til forseelser i starten – hver kostede 150 kroner.

De største bøder blev givet i Jydsk 4-årings Grand Prix.

Her fik fire kuske hver 3.100 kroner i bøde.

Rene Jonassen for uskøn drivning

Jeppe Juel for at køre uden for banen

Steen Juul for uskøn drivning

Casper M. Nielsen for uforsigtig kørsel.

NB. indlæg redigeret – linjer om bøder for mgl. spændt hjelm slettet.