TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard vandt på Halmstad

af | 26. jun 2023 | Nyheder

Aalborg-træneren Bo Westergaard gæstede mandag aften Halmstad med fire heste. Det blev til sejr og en andenplads og to mindre placeringer.

Thewinnertakeitall med Bo Westergaard
Foto Flemming Andersen

Sejren kom i 4-årsløbet, Genrepet for 4-åringer på 1609 m auto og med en førstepræmie 125.000 SEK.

Her kørte Bo Westergaard Stald High Fives Thewinnertakeitall (Muscle Hill), der var en af de to heste Westergaard I november i fjor købte i Harrisburg.

Thewinnertakeitall var godt med fra start fra spor 2, men endnu hurtigere var Bellissimo Face med Dante Kolgjini, der fik spids for dog at slippe efter 500 meter til Thewinnertakeitall.

Trods problemer i svingene klarede Bo Westergaard at holde sammen på Thewinnertakeitall, der rundt i sidste sving blev hårdt angrebet af Finn Palema (Muscle Hill) med Hans Crebas.

Denne var ved at få et overtag, men ind på lige bane kom Thewinnertakeitall igen, mens Finn Palema fik store problemer med gangarten.

Thewinnertakeitall kunne trække fra til klar sejr i 1.11.6a/1609 m – vinderodds 1.97. Finn Palema nummer to i 1.11.7.

Løbets andet danske islæt Hurricane med Robin Bakker sad i tredje par udvendigt og kom i angreb i opløbet men uden at kunne fuldføre, og den sluttede på en fjerdeplads i 1.12.0.

I det følgende løb blev Bo Westergaard nummer to med Eva’s Yankee, der leverede en meget stærk afslutning fra bagfeltet.

I alt kørte Bo Westergaard 163.400 SEK ind denne mandag.