TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard hentede 160.000 SEK

af | Nyheder

Om det var rigtigt eller forkert at danske travfolk tog til Halmstad for at starte heste i lørdagens V75-program diskuteres fortsat, men i hvert fald var det en succes for Bo Westergaard, hvis fem trænede heste indløb i alt 160.000 SEK.

På papiret så det godt ud for tre af Bo Westergaards fem startheste, der stod med oplagte vinderchancer.

Der to vandt – nemlig Chili Volo (Maharajah) og Rexine (Thai Tanic) – begge med Bjørn Goop i sulkyen, mens den tredje Enjoy Banker med træneren selv i sulkyen, galoperede stort fra start, men nÃ¥ede alligevel op til en femteplads i 1.16.1/2140 m – præmie 8.500 SEK – og endda trods et svaj af Lutfi Kolgjini pÃ¥ opløbshjørnet.,

Chili Volo galoperede også, men klarede at reparere galoppen og hentede førstepræmien på 30.000 SEK i 1.17.1/2140 m.

Rexine var totalt overlegen i en afdeling af Diamantstoet, hvor hun vandt i 1.14.,2/2140 m – præmie 110.000 SEK.

Bjørn Goop kørte også Louisiana for Westergaard, og det blev til en fjerdeplads.

Bo Westergaard kørte udover Enjoy Banker også Macro Star, men også den galoperede i starten, og ville slet ikke sætte benene til trav og blev kørt i stald.

Også Jeppe Juel kørte i galop med begge sine startheste, Evita Skovsende og Rossi Garline – de måtte begge nøjes med startpræmien på 500 SEK.

Til gengæld fik Jeppe Juel en bøde på 1.500 SEK og en udelukkelse på tre dage (28.-30. marts) for at have generet en konkurrent med galoperende hest.

Af de øvrige danske startheste klarede Morten Melins Tour Eifel med Thomas Uhrberg sig bedst med en sjetteplads i 1.15.0/2140 m der gav 9.000 SEK.

Danskfødte, men svenskejede Børge var ude i montéløbet, hvor den besatte en anden plads med Sofia Adolfsson i sadlen i 1.13.5a/1640 m – Star Keeper med Tova Bengtsson var suveræn i 1.12.9.