Bo Westergaard har meget fine chancer for at få topplaceringer til stalden i de norske Derby- og Kriterium-løb, der afvikles i eftermiddag på Bjerke. Og DanToto har spil til alle løbene.
Bo Westergaard er ikke selv i sulkyen i eftermiddag – han har valgt at lade andre kuske køre hans heste i løbene.
Hvorfor?
Det kommer vi tilbage til.
Bo Westergaard sender i alt ti heste til start i eftermiddagens løb – heraf de otte i dagens hovedløb.
I Derbyet har han kun enkelt hest, men det er til gengæld en af favoritterne, Thai Navigator (Ganymede), der skal køres af Eirik Høitomt.
Thai Navigator har startet 13 gange og har vundet otte sejre. Starter fra spor 1 i derbyet, der er over 2600 meter auto, og med en førstepræmie på 1 million kroner.
I Hoppe Derbyet over 2100 meter auto og med 500.000 kroner i førstepræmie har Bo Westergaard en tredjedel af feltet.
De tre af dem, Netherlee’s Dream (Dream Vacation) med Svein Owe Wassberg, Nelson Nora (Muscles Yankee) med Eirik Høitomt og Supernova T Y (Sj’s Caviar) med Tom Erik Solberg vandt alle deres Derbyprøve, mens den fjerde, This is It (Revenue) med Per Oleg Midtfjeld var nummer fire.
Nelson Nora er nok bedst i kvartetten.
I Norsk Trav Kriterium over 2100 meter og med 750.000 kroner i førstepræmie har Bo Westergaard to heste med – Ultimate Photo (SJ’s Photo) med Eirik Høitomt og Photo Lavec (SJ’s Photo) med Per Oleg Midtfjeld.
Westergaard-duoen kommer dog på en hård opgave mod tre BR-opdræt, hvoraf El Diablo BR (Muscle Hill) med Thor Borg er den bedste.
Jeppe Juel har familie-hesten Akerman (Crazed) med Åsbjørn Tengsareid til start, men fra spor 12 bliver det svært,
I Hoppe Kriterium over 2100 meter auto og med 375.000 kroner i førstepræmie sender Bo Westergaard en enkelt hest til start, Charisma KW (Kadabra) med Per Oleg Midfjeld, der kommer pÃ¥ en hÃ¥rd opgave. Derbytriumfatoren Jan Dahlgaard sender her Madonna O (muscle Hill) til start med Ã…sbjørn Tegnsareid – parret svigtede som storfavoritter i Kriteriumsprøven, men kan ikke afskrives en topchance alligevel.
Men 1 Valla d’Estino (Scarlet Knight) med Eirik Høitomt er storfavorit.
Høitomt kan få en stor eftermiddag med de gode køreture han har i de fire i hovedløb.
I 3. løb, Karsten Bues Æresløp over 2100 meter auto med 100.000 kroner til vinderen er flere danskfødte heste til start, nemlig Remee la Marc, Rafolo, Sejr Gammelsbæk og One More Flight.
Baneprogrammet til Bjerkes løb kan du hente på dette link: klik her
Og hvorfor kører Bo Westergaards ikke i løbene – han er jo ikke udelukket?
Til norske Trav og Galopp Nytt forklarer han:
– Jeg vil ikke køre i disse storløb. Skulle jeg vinde vil al opmærksomhed dreje sig om min person og den dopingsag, der fortsat er uafklaret. Derfor har jeg valgt at lade andre køre mine heste, sÃ¥ledes der kan være fuld fokus pÃ¥ hestenes præstationer i løbene!