De to Aalborg-trænere Bo Westergaard og Flemming Jensen er i eftermiddag til start på Axevalla, hvor der forventes at blive over 35 millioner kroner til 7 rigtige!
Bo Westergaard og Flemming Jensen starter tilsammen syv heste.
Størst chance har nok Bo Westergaards Jackpot BR med Mads Hviid, der starter i 2. løb, men også Jane Hall med Bo Westergaard i 3. løb og Even Steven med Flemming Jensen i 10. løb – V75-6 regnes for en gode chancer.
Even Steven er ude over 3140 meter med 40 meters tillæg, men skal være bedre end sidst, hvor han skuffede på Jägersro.
Even Steven er i skrivende stund tredjefavorit – afkrydset på 16%.
I V75-3 starter Flemming Jensen Almas Caviar, afkrydset på 4%, mens der slet ikke er nogen tiltro til staldens hædershest, Slide so Easy i Gulddivisionen – V75-7 – hvor Slide so Easy står til 0 %!
Distancen 2640 meter auto og startplads 12 er vel heller ikke den bedste cocktail for stiltraveren.
Bo Westergaard starter Elegant CN i V75-5 – et løb over 2640 meter auto – afkrydset på 3% og uden for V75 – i 13. løb sidder Bo Westergaard bag Mook, der kommer med en frisk sejr, men får det svært her.
Baneprogrammet til Axevalla kan downloades på dette link – klik her