TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo W. kan vinde Hoppe Derby

af | 3. sep 2015 | Nyheder

Bo Westergaard har en tredjedel af feltet, når Norsk Hoppe Derby køres søndag den 13. september på Bjerke. Det blev klart efter onsdagens Hoppe derby-kvalifikationsløb.

Bo Westergaard. Fto Eirik Stenhaug

Bo Westergaard. Fto Eirik Stenhaug

Bo Westergaard er stærkt spændt for, når det gælder Norsk Hoppe Derby.

Da der i aftes blev kørt fire kvalifikationsløb til Hoppe Derby vandt heste fra hans stald de tre, og i et af løbene blev det endda til dobbeltsejr til stald Bo W.

Læg dertil, at Bo Westergaard bare startede disse fire heste i Hoppe-kvalifikationsløbene.

Bo Westergaard så til fra sidelinjen, idet han har taget en selvvalgt time-out fra løbssulkyen for at hellige sig træningen op til storløbene, og derfor kørte han ikke selv i aftes.

Den hurtigste vinder i Bo Westergaards trio var Supernova TY (SJ’s Caviar) der med Tom Erik Solberg i sulkyen vandt i 1.13.9a/2100 m, hvor staldveninden This is It blev nummer to i 1.13.4.

Nelson Nora (Muscles Yankee) med Eirik Høitomt vandt i 1.14.2 og Netherlee’s Dream (Dream Vacation) med Svein Owe Wassberg noteredes for 1.14.6 ved sin sejr.

Det fjerde kvalifikationsløb vandtes af Caviar Sisu (SJ’s Caviar) med Eirik Høitomt i 1.14.6.

Mandag, tirsdag og onsdag har Bjerke kørt kvalifikationsløb til Kriterium og Derby, og for Bo Westergaard har det været en stor succes, idet stalden har haft i alt otte heste til start, og de har alle kvalificeret sig til finale-løbene!