Bo Westergaard har fundet nøglen til Limited Edition, som lørdag vandt sin anden sejr i træk i V75-spillet på Sørlandet.
Der er gået næsten tre år siden Limited Edition (Windsongs Legacy) som 3-åring tegnede lovende og vandt to sejre til nu, hvor den lørdag eftermiddag – som 6-åring tog sin anden sejr i træk.
Limited Edition, der er født i Tappernøje hos TPN Breed, og nu kan vigte sig af at være storebroder til de to lovende Awesome Annie og Basic Instinct, kom til Bo Wrestergaards stald i fjor, og har startet regelmæssigt siden november måned.
Det er foreløbig blevet til 2 sejre, 2 anden, 1 tredje og 1 fjerdeplads i ni starter.
Lørdag eftermiddag vandt Limited Edition i en tæt opløbskamp over danske Urakas Gilbak med Pål Buer, der var løbets favorit.
De fik begge noteret 1.16.2a/3180 m.
Der var 50.000 NOK i førstepræmie til Limited Edition, der nu har tjent 247.867 NOK i karrieren – heraf de 65.000 NOK i år.
Bo Westergaard fik endnu en sejr til stalden ved Shotproof (Yankee Glide) som Per Oleg Midfjeld kørte.