Bo Westergaard blev Mr 100% på Bjerke Travet torsdag middag, hvor han vandt med såvel Adam W som Punk.
Det var første gang Bo Westergaard startede tyskfødte Punk (Angus Hall), der hidtil har været i træning hos Lutfi Kolgjini, mens Adam W (Adams Hall) er en hest, han har haft i træning i et stykke tid.
Bemærk i øvrigt at fædrene til de to heste, Angus Hall og Adams Hall er helbrødre.
Bo Westergaard har nu vundet 6 sejre i 31 starter i år.
Næste gang han kommer i løb er på onsdag – den 11. marts – idet Westergaard er udelukket fra i dag og til og med på tirsdag.
Bo Westergaard har i øvrigt måtte aflive en af staldens kendte heste, Sune Palema, der havde pådraget sig en alvorlig gaffelbåndsskade.