TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Blomsten hos os

af | Nyheder

Ta’ med på en historisk rejse fra de første dameløb i 1938 til vore dage, hvor de kvindelige kuske og ryttere – ofte med stor succes – konkurrerer på lige fod med “drengene”.

Der er sket meget med ligestillingen i dansk travsport de sidste 82 år.

Overskriften er hentet fra Trav-Tidendes Julenummer i 1938, hvor man på Lunden afviklede de første “dameløb” i dansk travsport, og siger alt om den generelle, lidt latterliggørende holdning til de travsportsinteresserede kvinder i den stærkt mandsdominerede verden, som travsporten dengang var.

Deltagerne i det første dameløb i 1938

Fire år senere (1942) satte et dramatisk styrt en stopper for kvindelige kuske og ryttere på travbanerne – “Dameløb egner sig mest til dyrskuer” som Koster sagde – og først næsten 25 år senere blev “det svage køn” officielt accepteret i dansk travsport, da Lena Jensen og Christel Bügel-Hansen fik tildelt amatørlicens.

Førstnævnte blev senere træner og gennem årene har talrige kvindelige kuske og ryttere hævdet sig på lige fod med deres mandlige kollegaer. Det er blevet til flere flere Europamesterskaber – ja, endda et verdensmesterskab – og en Derbysejr samt et par “historiske” montésejre i Elitloppsweekenden på Solvalla.

Læs Kenn Erik Bechs spændende historie på Travsportshistorie.dk om de kvindelige kuske og ryttere i dansk travsport gennem tiderne – fra Grith Corneliussen til Bitten Jensen & Co: KLIK HER