I aften kan Stald Viggatorps Turbo Day tage endnu et skridt frem mod titlen som Årets Hest på Charlottenlund Travbane. Den starter i 8. løb og har trods 40 meters tillæg en god vinderchance.

Turbo Day med Anette Olsen kan i aften vinde sin 6. sejr på Lunden i år.
Turbo Day (ENS Snapshot) har vist forrygende form i de seneste måneder og stiller til start med tre sejre og en andenplads inden for de sidste fire starter.
Når Charlottenlund Travbane i aften er værter for Saturday Night Racing med tilspil fra Sverige, kan Turbo Day med Anette Olsen vinde sin 6. sæsonsejr på banen og dermed bringe sig yderligere foran i kampen om titlen som Årets Hest.
Inden aftenens løb har Turbo Day fem sejre mod seks andre heste, der hver har fire sejre, heriblandt Swiss Precission, der også starter i aften.
Turbo Day er til start i en afdeling af Lundens 4 års Serie og 40 meters tillæg burde ikke være et problem.
Der er i alt 10 løb på programmet med 1. løbs start klokken 18.05.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her