TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver Tactical Landing godkendt til avl i Frankrig?

af | 13. sep 2024 | Nyheder

Tactical Landings amerikanske manager, Kevin Greenfield har givet det franske centralforbund et tilbud, de kan have svært ved at afslå!

Tactical Landing med Jimmy Takter.

-Værsgo – I får 120 doser sæd gratis fra Tactical Landing, der skal bruges over to år på franske hopper!

SÃ¥dan lyder det tilbud, som Kevin Greenfield har sendt til franske centralforbund, og som man nu overvejer alvorligt.

Efter tophingste som Ready Cash, Prodigious, Goetmals Wood er døde og Love You er pensioneret er der brug for nyt blod og nye hingste i den franske traveravl.

Tilbuddet om at få sæd fra Tactical Landing vil betyde, at 60 hopper i 2025 og 60 hopper i 2026 kan insemineres med sæd fra Muscle Hill-sønnen, der er far til de to seneste Hambletonianvindere.

For de franskmand, der frygter det skader den franske traverrace betyder at de føl, der måtte komme ud af insemineringerne, blot vil udgøre 0,5% af fødselstallet i Frankrig.

Torsdag blev forslaget behandlet på et møde i Le Trots bestyrelsen.

I dag skal forslaget behandles af en komite under Le Trot og derfra går det videre til Avlskommissionen, der har møde på næste torsdag, og her falder en endelig afgørelse.

Siden 1937 har den franske stambog fra travere stort set været lukket.

I 70-erne tillod man dog afkommene efter tophoppen Roquepine, der havde amerikanske Star’s Pride og Ayres som far til at virke i avlen, ligesom man i 80-erne tillod import af Workaholic og Mickey Viking.

Mickey Viking døde tidligt, men Workaholic kom til at sætte sit præg på fransk travsport.

Endelig tillod man i slutningen af 80-erne og begyndelsen af 90-erne, at enkelte franske hopper kunne bedækkes ved amerikanske avlshingste.

Det skabte baggrund for de store succes som Jean Pierre Dubois og hans familie har haft – og en række af fransk travsports store heste, bærer det blod.

Det generøse tilbud om at give 120 portioner sæd fra en af verdens mest populære avlshingste har selvfølgelig en bagtanke.

Tilbuddet kan være med til at åbne for en liberalisering af avlen i Frankrig.

Le Trots præsident, Jean Pierre Barjon er meget internationalt orienteret og har givet haft en finger med i dette forslag.